Hvis man har lyst til at pifte hjemmet lidt op, er dét at male væggene en nem, hurtig og billig måde at gøre det på. Men hvordan vælger man lige den bedste maling til jobbet, den rigtige farve og den rigtige type? Før man selvfølgelig forhører sig i specialbutikkerne der sælger maling, skal man allerførst have lidt inspiration og idéer til hvad man egentligt godt kunne tænke sig. Nedenfor er tips og idéer til hvordan man starter den kreative proces før man begynder med malingen.
Situationsfornemmelse
Sæt dig i det rum du godt kunne tænke dig at male. Sæt dig dér hvor du kan sidde godt, men prøv også at placere dig selv i andre hjørner eller vinkler af rummet. At se rummet eller værelset fra en ny vinkel giver ofte idéer og husk også at betragte rummet både i dagslys og med kunstig belysning. Hvad er det for en stemning du ønsker at rummet skal give? Valg af maling farve kan give et rum en helt anden stemning og følelse. Se mere hos maling.dk
Dine yndlingsfarver
Det er en god idé at starte med dine yndlingsfarver. Hvis du bruger maling i din yndlingsfarve, kan det ikke gå galt. Du kan så flette resten af rummets design sammen med farver der komplementerer dine yndlingsfarver.
Neutrale farver
Hvis du helst vil have lidt mere neutrale farver, kan du sagtens finde maling der giver lidt mere dybde end bare hvide vægge. Hvis du bruger mere neutral maling, kan disse farver ofte bringe et spil mellem de resterende møbler, vægge og gardinerne. Det holder rummet afslappet samtidigt med at det giver det masser af stil. Du En anden idé er at holde væggene i en neutral farve, men male loftet i en pastelfarve. Herved holder du følelsen af rummet afslappet, samtidig med at det får et farvepift. kan også bruge neutral maling, og så have nogle stærkere pangfarver rundt om i rummet for at sætte mere kontrast.
Brug dine yndlingsstoffer, puder, gardiner eller lign.
Hvis du har nogle yndlingspuder eller gardiner, kan du bruge disse som basis for dit valg af maling. Tag et pudebetræk eller endda hele gardinet med ind i malingforretningen, så du enten kan få nøjagtig den samme farve, eller en farve der passer til dit stof.
Malerier, vægkunst og farver
Hvis du allerede ved at du beholder visse vægmalerier eller vægkunst, så skal valget af maling selvfølgelig passe til disse. Husk at selv udsigten fra vinduerne kan have en indvirken på dit valg af farve. Hvis du hovedsageligt kigger ud på en stor grøn græsplæne fra skydedørene i stuen, så skal du måske overveje denne store grønne facade som værende en del af den væg, og så vælge en farve der enten passer til denne udsigt, hvis du ønsker at fremhæve den, eller en farve der ignorer de store vinduer.
Prøvemaling
Hvis du ikke er helt 100% på valget af din farve, så kan du selvfølgelig prøve at male en lille smule maling på en væg, og så se hvordan du føler.